Ivan Z. Sørensen
Startside Kontakt Curriculum Bøger Artikler Avisartikler

Foredrag med billeder

om bl.a. Karen Blixen, Søren Kierkegaard, H.C. Andersen, Holberg, Dante - og VENEDIG

Der var for meget venetiansk fest og ballade på Veroneses "Sidste nadver".

Inkvisitionen forlangte ændringer i billedet.

Maleren ændrede i stedet titlen til "Festen i Levis hus". 1573.

Gallerie dell'Accademia, Venedig

Alle foredrag med dybde og humor og skønne billeder


Højskolen i Venedig

KULTUR, MAD OG VIN

13.-17. april 2026 (mandag til fredag):

Nærmere info, pris og tilmelding

Panorama Travels hjemmeside

 

Republikken Venezia var en købmandsstat, hvis lige verden måske aldrig har kendt. Dens umådelige rigdom, baseret på handel med salt, slaver og krydderier, gjorde den i århundreder til en af de vigtigste magtinstanser i Middelhavsregionen og til et kulturelt kraftcenter.

Vi dykker ned i den labyrint, Venedig er – og i hvilken ingen undgår at fare vild! Vi siksakker gennem de snævre gader (’calli’, ca. 3000 stk.), krydser over nogle af kanalerne (’canali’ca. 150) via broerne (’ponti’, ca. 435) og pladserne (’campi’, ca. 100) og spotter nogle uomgængelige seværdigheder, kirker og museer. Og vi ser selvfølgelig nærmere på Palazzo Ducale, hvorfra aristokratiet, med dogen som frontfigur, i byens storhedstid styrede republikken i et sindrigt regeringssystem.

For at forstå vore dages prægtige by gennemgår vi dens historie fra de første beboere (5. årh.) til selve ’La Serenissima Repubblica di Venezia’ (697 til 1797, fra den første doge til den sidste, nr. 120).

Og så skal vi i dybden med kulturbyen Venedig, fra dens traditioner og festligheder til de store malere i den venezianske skole: Bellini, Tizian, Veronese, Giorgione og Tintoretto.

Opdateret 2. november 2025

Bøger, kurser og foredrag:

 

          

Albondocani

- Blixen og islam

   udkom september  2022

 

 Foredrag:

Karen Blixens Syv fantastiske

Fortællinger fyldte 90 år

den 25. september, 2025

 

 

Blixens humor

                                Udkom august 2021

 

 

     Foredrag:

Lord Byron i Venedig i 1800-tallet

og Torquato Tasso i Ferrara i 1500-tallet.

Københavns Folkeuniversitet

 

 

                               

 

1. H.C. Andersen og Karen Blixen - to danske humorister. Hvordan kan man forstå de to forfatteres 'humor'? Og findes der en særlig dansk humor? Vi søger et svar ved at fokusere på "Keiserens nye Klæder" - og ikke mindst Blixens (mis?)brug af "Kejseren" i en af hendes egne fantastiske fortællinger: "Syndfloden over Norderney".

Andersen og Blixen i Central Park, NY, 1959.

2. Blixen og islam. Blixen har en prægtig lille historie om Josef og Potifars hustru. Men den er ikke helt som den vi kender fra Det gamle Testamente. Blixens er muslimsk. Yussuf og Zuleikha, hedder de i denne tradition. På Davids Samling i København findes flere versioner af den persiske digter Djamis vidunderlige fortælling om Yussuf og Zuleika – med de dejligste illustrationer.

Og så er der jo Albondocani

3. Pigehjerter hos St. St. Blicher og Karen Blixen. Kvinders lyst og skæbne er udgangspunktet for en aften med to store fortællere. Mødet med de to forfattere lægger også op til en livsanskuelses-diskussion om religion og etik, om synd og forsoning, skæbne og ansvar. Og her er Blixen i en spændende dialog med Blichers kristendomssyn.

Trine Dyrholm i Hosekræmmeren, DR TV 1991. Cecil ”delte ikke den Gamles Anskuelse af Sagen.”

 

4. H.C. Andersen i Firenze. Staden Florents er en hel Billedbog, naar man vil blade op i den. Sådan står der i Andersens eventyr “Metalsvinet”. Vi følger i eventyrdigterens fodspor i Firenze: til byens prægtige piazza’er; til Uffizi’erne for at nyde billedet af Venus, ”så svulmende og ildfuld”, som Tizian (og Andersen) opfattede hende; og til Santa Croce-kirken med Bronzinos maleri af Kristus i under-verdenen, et motiv som vi uddyber med Dantes guddommelige komedie ved hånden.

Andersens Metalsvin i Firenze.

5. Renæssancen i Firenze-perspektiv. Man kan, hvad man vil! Dette er kernen i renæssancens nye menneskesyn. Og florentinerne kunne...

6. Den sidste nadver i Firenze og omegn. Jesus omgivet af Peter og Johannes. Og skurken Judas. Og så de andre disciple, som er chokeret over det drama, de er involveret i – for et par tusind år siden; men også på billeder siden hen. 7. Dantes guddommelige komedie. Vi følger Dantes rejse til den hinsides verden: Helvede, Skærsilden og Paradiset. Og vi diskuterer komediens relevans i vore dage.